1,15 millioner kroner lød hammerslaget på, da Bruun Rasmussen Kunstauktioner tirsdag den 3. november 2015 solgte en Frederik III, 2 speciedaler fra 1658.

Den kun 57 gram tunge sølvmønt havde levet en stille tilværelse i en æske i Jylland, hvor ejeren ikke var klar over, hvad hans gemmer bød på af rigdomme. Derfor kom det også bag på ham, da numismatikerne hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner gav ham beløbet på vurderingen på 1,2 mio. kr.

Frederik III 2 speciedaler 1658 - Danmarks dyreste sølvmønt

Prototypemønt til kongen

Det der gør den dobbelte speciedaler fra 1658 så unik er, at den er unik. Der findes kun den ene mønt af slagsen.

Mønten blev nemlig præget i Norge som  en slags prototype til Kong Frederik III, der skulle have haft godkendt den til masseproduktion. Mønten blev dog aldrig sat i produktion – sandsynligvis pga. krisetid på daværende tidspunkt.

Mønten blev solgt til den norske møntsamler Arne Riis, som ifølge TV2 opfatter mønten som en slags “hellig gral”. Ifølge avisen var den norske møntsamler da også villig til at have gået højere, såfremt auktionen havde krævet det.

Det er den dyreste mønt solgt i Danmark hidtil.

Se hvilke mønthandlere i Danmark, der handler med danske mønter her.

Verdens dyreste sølvmønt

Hvornår er en sølvmønt 10 mio. dollars (ca. 67 mio. kr.) værd? Når det er den første 1 dollar-mønt præget af the U.S. Federal Government.

I 1794 og 1795 blev denne 10 procent kobber og 90 procent sølv dollarmønt præget af det dengang nyligt stiftede U.S. federal Mint. Alene dette gør, at mønten er langt mere værd end dét, der er præget på mønten. Man ved ikke, hvem der har i 1794 opbevarede mønten, men en forudseende person havde åbenbart set en idé i at tage denne første præget mønt til side.

I januar 2013 blev denne 1794 1 dollar-mønt solgt på en auktion hos Legend Numismatics, der kun handler med sjældne mønter. Den sjældne amerikanske sølvmønt blev solgt i New York, USA, for den nette sum af 10 mio. dollars.

Første USA 1 dollar sølv mønt 1794 - verdens dyreste sølvmøntSåledes ser USA’s første 1 dollar-mønt ud. På mønten er Miss Liberty, der kigger til højre,
og er omgivet af 15 stjerner, der repræsenterer de 15 stater i USA i 1794. Foto: Reuters.

Se hvilke mønthandlere i Danmark, der handler med udenlandske mønter her.

 

Kilde: SøndagsAvisen og TV2